Jeg foreslår at skrive naturens bæreevne og retten til et sundt miljø ind i Danmarks grundlov. Her er den konkrete paragraftekst – og derefter begrundelsen for, hvorfor det er på tide at tage debatten.
Naturens bæreevne sætter rammerne. Menneskers trivsel er formålet. Økonomien er vores måde at organisere det på.
Forslag · version 1.1Oprettet 18. oktober · opdateret 19. oktober 2026
Den konkrete ordlyd
Forslag til grundlovsændring
Det foreslås, at Folketinget indleder en grundlovsrevision efter grundlovens § 88 med henblik på følgende ændringer:
Ændring 1Grundlæggende princip
§ 1 – med nyt stk. 2
Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige.
Stk. 2. Naturens bæreevne sætter rammerne for samfundets indretning og udvikling. Inden for disse rammer skal staten fremme menneskers frihed og trivsel under hensyn til både nuværende og kommende generationer.
Ændring 2Ny rettighed og statsforpligtelse
§ 75 a – ny bestemmelse
Enhver har ret til et sundt miljø og en natur, hvis mangfoldighed og livsgrundlag bevares og genoprettes.
Stk. 2. Staten skal sikre, at den samlede belastning af natur, klima og miljø, som følger af Danmarks produktion og forbrug, herunder påvirkningen uden for rigets grænser, bringes og holdes inden for videnskabeligt begrundede økologiske grænser. Dette skal ske under hensyn til, at Danmark ikke bruger mere end en retfærdig andel af det globale økologiske råderum, og at omstillingens byrder og goder fordeles retfærdigt i Danmark.
Stk. 3. Staten skal gennem internationalt samarbejde arbejde for, at den globale belastning af natur, klima og miljø bringes inden for planetens grænser, og at ansvaret herfor fordeles retfærdigt.
Forslagets hovedpunkter
Hvad forslaget vil
§ 1, stk. 2: Naturens bæreevne bliver en grundlæggende ramme for samfundets indretning og udvikling. Inden for denne ramme er menneskers frihed og trivsel fortsat formålet, med ansvar for både nuværende og kommende generationer.
§ 75 a: Retten til et sundt miljø skrives udtrykkeligt ind i grundloven. Staten forpligtes til at nedbringe den samlede belastning fra dansk produktion og forbrug – også når belastningen finder sted uden for Danmark – og til at arbejde for internationale løsninger.
Forslaget fastlåser ikke en bestemt økonomisk model eller en bestemt politisk løsning. Det fastlægger en ramme, som konkrete politiske beslutninger skal træffes inden for.
Hvorfor tage debatten nu?
Grundloven blev sidst ændret i 1953
Siden den seneste grundlovsrevision er vores videnskabelige forståelse af klimaforandringer, biodiversitetstab og naturens belastningsgrænser blevet væsentligt udbygget. Den samlede viden, vi i dag har om menneskets påvirkning af Jordens systemer, fandtes ikke i sin nuværende form, da den gældende grundlov blev skrevet.
Earth Overshoot Day 2026
Vi lever allerede over naturens evne til at genskabe sig selv
Ifølge Global Footprint Networks beregninger faldt den globale Earth Overshoot Day i 2026 den 30. juli. Det er den beregnede dato, hvor menneskehedens samlede årlige økologiske fodaftryk overstiger, hvad Jordens økosystemer kan regenerere på et år. Beregningen medregner blandt andet behovet for biologisk produktive arealer og et anslået areal til optag af CO₂.
Hvis alle mennesker levede som os i Danmark, ville denne dato allerede falde den 20. marts. Det svarer til et økologisk fodaftryk på cirka 4,7 jordkloder, hvis hele verdens befolkning havde samme forbrug som danskerne. Det er et hypotetisk globalt scenarie – ikke datoen for, hvornår Danmark opbruger sine egne ressourcer.
Earth Overshoot Day er en pædagogisk indikator med metodiske begrænsninger, ikke en fuldstændig måling af Jordens miljøtilstand eller et tidspunkt, hvor ressourcerne bogstaveligt talt slipper op. Den supplerer den bredere forskning i planetære grænser, som viser, at syv af ni grænser nu er overskredet.
Hvor tidligt på året?
Beregnet tidspunkt på et kalenderår med 365 dage.
Hvis alle levede som danskerne20. marts
≈ 4,7 jordkloder
Verdens faktiske forbrug30. juli
≈ 1,73 jordkloder
1. jan.1. jul.31. dec.
Frem til den beregnede dato Resten af året
Datoerne er estimater fra Global Footprint Network for 2026. Den danske dato beskriver et hypotetisk verdensforbrug og bygger på opgørelser over forholdene i 2024. Figuren er en illustration af metoden, ikke en opgørelse over alle planetære grænser.
Grundloven bør ikke ændres ved enhver ny videnskabelig erkendelse. Dens stabilitet har værdi, og miljøbeskyttelse kan også gennemføres med almindelig lovgivning. Men når vores viden om naturgrundlaget har ændret sig så meget siden 1953, mener jeg, at vi som minimum bør diskutere, om naturens bæreevne hører til blandt samfundets grundlæggende retlige principper.
Det historiske forløb og udviklingen i klimavidenskaben er uddybet nedenfor. Forslaget ovenfor er et debatoplæg, som kan diskuteres, kritiseres og forbedres.
Historisk perspektiv
Grundlovens historie og revisioner
Den første danske grundlov blev underskrevet den 5. juni 1849. Siden er den blevet revideret fire gange: i 1866, 1915, 1920 og 1953. Revisionerne var svar på væsentlige politiske og samfundsmæssige forandringer – fra magtfordeling og valgret til rigets grænser og parlamentarismens indretning.
1849
Fra enevælde til en grundlov
Frederik 7. underskriver Junigrundloven den 5. juni. Danmark får et konstitutionelt monarki, en folkevalgt Rigsdag med to kamre og en række borgerlige frihedsrettigheder. Stemmeretten er dog begrænset til en mindre del af befolkningen.
1866
Landstinget får en mere elitær sammensætning
Efter nederlaget i 1864 og tabet af hertugdømmerne revideres grundloven. Valgordningen til Landstinget ændres, så velstående vælgere og godsejere får større indflydelse, mens kongen udpeger 12 medlemmer.
1915
Stemmeretten udvides markant
Kvinder og tjenestefolk får valgret og ret til at stille op. De privilegerede valgregler til Landstinget afskaffes, og muligheden for folkeafstemninger indføres. En grundlæggende udvidelse af demokratiet.
1920
Genforening og ændrede statsforhold
Grundloven tilpasses Sønderjyllands genforening med Danmark og Islands nye status som selvstændig stat i personalunion med Danmark. Samtidig begrænses regeringens mulighed for at træffe væsentlige udenrigspolitiske beslutninger uden Rigsdagens samtykke.
1953
Den grundlov, vi stadig lever under
Landstinget afskaffes, negativ parlamentarisme skrives ind, og Folketinget bliver étkammerparlament. Grundloven tilpasses desuden blandt andet Grønlands ændrede status, tronfølgen og mulighederne for folkeafstemninger. Dette er den seneste revision af selve grundlovsteksten.
Hvad fortæller historien os?
Tid mellem grundlovsrevisionerne
80 år60 år40 år20 år0 år
17 år
49 år
5 år
33 år
73 år
1849–18661866–19151915–19201920–19531953–2026
Beregnet ud fra revisionsårene. Sidste søjle viser de 73 år fra seneste revision i 1953 til 2026.
Antal år mellem revisionerne af Danmarks grundlov
Periode
Antal år
1849–1866
17
1866–1915
49
1915–1920
5
1920–1953
33
1953–2026
73
Der har også været væsentlige udviklinger uden en egentlig revision: Parlamentarismen slog igennem i praksis fra 1901, før den blev grundlovsfæstet i 1953. Et forsøg på grundlovsrevision i 1939 faldt ved folkeafstemningen, fordi ja-stemmerne ikke nåede det krævede antal af alle stemmeberettigede. I 2009 blev tronfølgeloven ændret efter grundlovens særlige procedure, uden at selve grundlovens ordlyd blev ændret.
Drivhuseffekten og sammenhængen mellem CO₂ og klima var ikke ukendt i 1953. Men den omfattende, systematiske viden om menneskets påvirkning af klodens klima og økosystemer, som vi har i dag, blev udviklet langt senere.
I dag viser denne forskning, at påvirkninger af klima, biodiversitet, arealanvendelse, ferskvand og ressourcekredsløb hænger sammen. Den seneste samlede vurdering i Planetary Health Check 2026 anslår, at syv af de ni planetære grænser er overskredet. Der er altså ikke blot kommet mere viden siden 1953; vores forståelse af samfundets afhængighed af naturgrundlaget har ændret sig væsentligt.
Uddybende bemærkninger
Baggrund og begrundelse
1. Formål
Grundloven beskriver de grundlæggende rammer for Danmarks demokrati og borgernes rettigheder. Den indeholder imidlertid ingen overordnet bestemmelse om beskyttelsen af det naturgrundlag, som samfundet og fremtidige generationers levevilkår afhænger af.
Formålet med forslaget er at fastslå to principper: Naturens bæreevne skal være en grundlæggende ramme for samfundets indretning og udvikling, og mennesker skal have ret til et sundt miljø. Samtidig skal staten forpligtes til at bringe den samlede belastning fra dansk produktion og forbrug inden for videnskabeligt begrundede økologiske grænser.
Forslaget tager ikke stilling til, om Danmark skal have en bestemt økonomisk model, et bestemt skatteniveau eller en bestemt sammensætning af erhvervslivet. Det fastlægger et mål og en ramme, som skiftende folketingsflertal skal kunne vælge midlerne til at opfylde.
2. Hvorfor er en grundlovsændring relevant?
Miljø- og klimapåvirkningen er ikke alene et spørgsmål om enkelte forureningskilder. Den hænger sammen med vores samlede ressourceforbrug, arealanvendelse og måden, vi producerer og forbruger på. Den videnskabelige vurdering Planetary Health Check 2026 konkluderer, at syv af ni planetære grænser er overskredet. Grænserne er videnskabelige risikorammer, ikke juridiske tærskler, der uden videre kan omsættes til ét tal for Danmark.
FN's Miljøprogram viser i Global Resources Outlook 2024, at den globale udvinding af naturressourcer er tredoblet på cirka 50 år, og at ressourceforbrugets miljøpåvirkninger er ulige fordelt. Det Europæiske Miljøagentur har desuden rejst grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt fortsat økonomisk vækst i tilstrækkelig grad og hastighed kan afkobles fra miljøbelastning på globalt plan.
Som den historiske gennemgang viser, er grundloven tidligere blevet revideret i forbindelse med væsentlige ændringer i samfundets politiske og institutionelle forudsætninger. Den nyere viden om naturens belastningsgrænser giver anledning til at overveje, om også naturgrundlaget bør afspejles i grundlovens overordnede principper. Danmark har allerede miljølovgivning, naturbeskyttelse og klimamål. Forslaget erstatter ikke disse regler. En grundlovsbestemmelse vil derimod tydeliggøre, at hensynet til naturens bæreevne ikke alene er et skiftende politisk delmål, men et varigt princip, som lovgivningen skal forholde sig til.
3. Begrundelse for § 1, stk. 2
§ 1 foreslås udvidet med princippet om, at naturens bæreevne sætter rammerne for samfundets indretning og udvikling. Placeringen i grundlovens indledende paragraf markerer, at naturgrundlaget er et overordnet hensyn på tværs af samfundsområder, ikke blot et særligt anliggende for miljøpolitikken.
Den anden sætning fastholder samtidig, at formålet med samfundets indretning er menneskers frihed og trivsel. Hensynet omfatter både mennesker, der lever nu, og kommende generationer, som ikke selv kan deltage i nutidens politiske beslutninger.
Begrundelsen for at løfte naturgrundlaget op i grundloven følger af to forhold, der gælder netop de irreversible skader. For det første rammer de mennesker, som ikke kan deltage i nutidens politiske processer: Kommende generationer kan ikke stemme, organisere sig eller gå rettens vej, før skaden er sket. For det andet kan skaden ofte ikke udbedres af senere folketingsflertal. Hvor almindelig lovgivning kan justeres og genoprettes, lader et nedbrudt økosystem, en uddød art eller en igangsat selvføstærkende klimagekaskade sig ikke stemme eller forhandle tilbage. Når et politisk valg kan lukke muligheder permanent for mennesker, der ingen stemme har, hører minimumsbetingelserne for sådanne valg hjemme i grundloven frem for i skiftende lovgivning. Grundlovens funktion er ikke at fastlåse de konkrete politiske valg, men at sikre, at de træffes inden for en ramme, senere generationer kan leve med.
Den nuværende § 1 om grundlovens geografiske gyldighed bevares uændret.
4. Begrundelse for § 75 a
Stk. 1 udtrykker retten til et sundt miljø og knytter den til bevarelse og genopretning af naturens mangfoldighed og livsgrundlag. Retten handler dermed ikke kun om menneskers umiddelbare sundhed eller om drivhusgasser, men også om naturens tilstand.
Stk. 2 opstiller en forpligtelse for staten. Ordene »produktion og forbrug« og »herunder påvirkningen uden for rigets grænser« betyder, at Danmarks samlede miljøaftryk skal inddrages, også hvor varer produceres i andre lande til dansk forbrug. Det er ikke tilstrækkeligt at mindske miljøbelastningen inden for Danmarks grænser, hvis belastningen blot flyttes til andre lande.
Henvisningen til videnskabeligt begrundede økologiske grænser betyder, at politikken skal bygge på den bedst tilgængelige og løbende opdaterede viden. Videnskaben kan belyse risici og belastningsgrænser; den kan ikke alene afgøre, hvordan et begrænset globalt råderum skal fordeles mellem lande. Derfor skelner bestemmelsen mellem Danmarks retfærdige andel af det globale økologiske råderum og en retfærdig fordeling af omstillingens byrder og goder internt i Danmark, uden at fastlåse en bestemt fordelingsnøgle eller konkrete virkemidler.
Stk. 3 udtrykker Danmarks internationale ansvar. Staten kan forpligtes til aktivt at arbejde for globale løsninger, men kan ikke alene garantere, at resten af verden holder sig inden for planetens grænser. Derfor er den internationale bestemmelse formuleret som en pligt til at arbejde gennem samarbejde frem for en garanti for et globalt resultat.
5. Gennemførelse, retssikkerhed og økonomiske konsekvenser
En grundlovsændring kan fastlægge retning og bindende principper, men kan ikke alene afgøre samtlige spørgsmål om måling, tempo og prioritering. Det vil være nødvendigt at fastlægge nærmere regler i almindelig lovgivning om eksempelvis indikatorer for klima, biodiversitet, areal, vand, materialer og forurening, om tidsplaner og om åben rapportering af fremskridt.
Ordene »staten skal sikre« er bevidst forpligtende. Det rejser vigtige juridiske spørgsmål om den nærmere rækkevidde af statens ansvar, borgernes adgang til at få prøvet sager ved domstolene og samspillet med andre grundlovssikrede rettigheder. Disse spørgsmål skal afklares i den efterfølgende juridiske og parlamentariske behandling. Forslaget fastlægger ikke selv en bestemt domstolsmodel eller en automatisk sanktion ved enhver overskridelse.
Da grundlovens § 1 gælder alle dele af Danmarks Rige, forudsætter en eventuel revision tæt inddragelse af Grønland og Færøerne og afklaring af forholdet til selvstyreordningerne.
Det er ikke muligt at angive én troværdig samlet udgift ved ændringen uden de efterfølgende politiske og lovgivningsmæssige valg. Omstillingen vil kræve investeringer og ændringer i visse aktiviteter, mens den også kan forebygge langsigtede skader og udgifter. Den konkrete fordeling af omkostninger og gevinster skal håndteres gennem demokratisk vedtaget lovgivning.
6. International erfaring: miljøbestemmelser i andre landes forfatninger
Forslaget bevæger sig i et internationalt veletableret landskab:
Norge har haft en miljøbestemmelse i Grunnloven siden 1992 – oprindeligt som § 110 b, siden revisionen i 2014 som § 112. Bestemmelsen fastslår retten til et sundt miljø og pålægger statens myndigheder at gennemføre principper om bæredygtig udvikling, udtrykkeligt for både nutidige og fremtidige generationer. Ved revisionen i 2014 blev ordlyden bevidst skærpet fra, at myndighederne skal fastsætte nærmere bestemmelser, til at de skal gennemføre tiltag – netop for at markere, at bestemmelsen er forpligtende og ikke blot en erklæring. Norske domstole har senere anvendt bestemmelsen i konkrete sager om naturindgrib.
Tyskland tog perspektivet et skridt videre i 2021, da Forbundsforfatningsdomstolen i klimadommen fastslag, at grundrettighederne omfatter en såkaldt intertemporal frihedssikring: At udskyde de nødvendige udledningsreduktioner og lade hovedparten af CO₂-budgettet forbruge, før 2030 er forbi, strider mod grundloven, fordi det berøver fremtidige generationer deres frihed ved at pålægge dem langt drastiskere indgreb. Dommen er en juridisk søster til tanken bag § 1, stk. 2: Frihed og trivsel skal sikres over tid – ikke blot inden for valgperiodens horisont.
Frankrig har siden 2005 haft Charte de l'environnement som del af forfatningen, herunder forsigtighedsprincippet og hensynet til fremtidige generationers behov. I Frankrig drøftes i øjeblikket en udvidelse af charteret med naturens egne rettigheder – en mere økocentrisk tilgang.
Forslaget her er bevidst antropocentrisk: Menneskers frihed og trivsel – nu og i fremtiden – er formålet, og naturens bæreevne er rammen. Det er en afgrænsning, ikke en sløring. Formål og ramme er forskellige ting, og det er mennesker, der skal kunne leve gode liv inden for rammen. Den internationale erfaring viser til gengæld noget vigtigt: Forfatningslige miljøbestemmelser bliver faktisk anvendt – i norske domme om naturindgrib og i den tyske klimadom – og kan derfor ikke afvises som værdierklæringer uden retsvirkning.
Vejen til en eventuel ændring
Et debatoplæg – ikke et indsendt borgerforslag
Forslaget er udarbejdet med inspiration fra borgerforslagsordningens skabelon, men kan ikke indsendes på borgerforslag.dk: Forslag om ændringer af grundloven er udtrykkeligt undtaget efter borgerforslagsbekendtgørelsens § 11.
Det er derfor et selvstændigt politisk debatoplæg, der kan danne grundlag for drøftelser og eventuel fremsættelse af et grundlovsforslag i Folketinget.
En grundlovsændring skal efter § 88 vedtages af Folketinget, vedtages igen i uændret form efter et folketingsvalg og til sidst godkendes ved folkeafstemning. Der kræves både flertal blandt de afgivne stemmer og ja-stemmer fra mindst 40 procent af samtlige stemmeberettigede.
Teksten er et politisk-juridisk udkast til diskussion, ikke et færdigbehandlet lovforslag. Dens retlige rækkevidde – særligt håndhævelsen af § 75 a og forholdet til rigsfællesskabet – kræver en nærmere statsretlig vurdering.